• cafe-slusegaard (2)
  • cafe-slusegaard (3)
  • cafe-slusegaard (4)
  • cafe-slusegaard (8)
  • cafe-slusegaard (17)
  • cafe-slusegaard (18)
  • cafe-slusegaard (19)
  • cafe-slusegaard (25)
  • cafe-slusegaard (26)
  • cafe-slusegaard (27)
  • cafe-slusegaard (28)
  • cafe-slusegaard (31)
  • cafe-slusegaard (32)
  • cafe-slusegaard (38)
  • cafe-slusegaard (39)
  • cafe-slusegaard (40)
  • cafe-slusegaard (44)
  • cafe-slusegaard (46)

Området omkring Slusegaard er interessant på mange måder.


Her ligger knudepunktet – der hvor 15.østlige længdegrad krydser

55. nordlige breddegrad – her er klokken altså 12 når den er 12,

og solen står højest i stik syd.


Knudepunktet er markeret med en granitsten, hvor der kan læses

mere. Derudover er der et spændende og sjældent flora. For de

geologi interesserede er der i skiferlagene i åløbet fundet flere fossiler.


Hele området er fredet og offentlig tilgængelig og er et meget naturskønt område at gå tur i.


Til foråret 2014 vil man i dette område gå rundt blandt får, lam og heste som en naturlig naturpleje.

Lidt om Slusegaard

Kik forbi Café Slusegaard, hvor i kan se og høre nærmere.


Læs mere om vores café her >>

Altid klar med lidt godt til ganen…

cafe-slusegaard (8).jpg

Slusegård - Øleåens udløb


UTM 0499840 / 6094914

N 55 00 04.0 / E 014 59 51.0


Slusegård ligger ved Øleåens udløb i havet, og navnet angiver, at her har der været en sluse langt tilbage i tiden i forbindelse med et vandmølleanlæg.


Øleåen er øens længste vandløb, og selv om der er foretaget mange udretninger af tidligere naturlige mæandrer, har det fortsat en samlet længde på ialt 22 km og 160 meter fra udløbet fra Ølene til havet ved Slusegård.


Tyrkelegaard med vandmoelle 1750


På Hammers kort fra 1750'erne var gårdens navn imidlertid Tÿrkelegård, og datidens Amtmand Urne har i nogle efterladte skrifter angivet den som Törkelegård.


Videre kan man ved at læse i kilder få at vide, at gården også har heddet Tyrkesegård, Tyrkelsegård og Terkelegård, hvilket skulle henvise til mandsnavnet Thorkil eller Thyrkil, idet gården ved nogle kirkelige indberetninger fra 1662 skulle være ejet af Anders Torckelsen, et navn der i en jordebog fra 1696 blev skrevet Anders Terkildssen!


Slusegaardsanlaegget med vandmoelle og oerredhus


Det, nutidens bornholmere især forbinder ved denne 15. selvejergård i Pedersker sogn med de forskelligartede navne, er vandmøllen med den ret store vandmølledam med tilhørende stemmeværker eller sluser, om man vil, ørredhuset samt et mindre kildehus.


Vandmøllen eksisterede allerede midt i 1700-tallet, hvorimod ørredhuset er fra 1860'erne.


Hele anlægget blev fredet i 1956, og i dag er stedet et af øens trestjernede besøgssteder for fastboende og tilrejsende. For, det er ikke kun kulturhistorien omkring dette anlæg, der får folk til at søge til stedet.


I sit sidste løb, inden den munder ud i Østersøen, gennemløber Øleåen Cyrtograptusskifre.


Ligeledes har de gamle havbakker været beboet, og i en længere årrække fra 1958 til 1964 blev der foretaget grundige udgravninger af 1400 grave fra jernalderen.


Den daværende Tronfølger Margrethe deltog i udgravningerne i 1962 og 1964.


Botanikken er noget særpræget i dette tørre klitlandskab, bl.a. kan man i det tidlige forår være heldig at se en lille uanseelig urt, Vår-spergel, der har en af landets få voksepladser her.


Geografisk knudepunkt ved Slusegaard


Endelig er stedet i nyere tid blevet kendt ved, at en ingeniør efter at have kigget på sit gamle skoleatlas kunne notere sig, at markeringerne for den 15. østlige længdegrad og den 55. nordlige breddegrad krydsede over her ved Slusegård.


Ved nærmere udmålinger er man kommet til et sted i klitterne, hvor Bornholms amt efterfølgende har bekostet et lille anlæg med en kompasrose indgraveret i en granitplade og en informationstavle under betegnelsen "det geografiske knudepunkt".